Flexleasing
Flexleasing, også kaldet finansiel leasing handler om at få mere bil for pengene. Når man køber en bil betales 150% af bilens værdi i registreringsafgift med det samme.
Når man flexleaser betales registreringsafgiften i små månedlige rater, fordelt over den periode køretøjet leases i.
Kort sagt handler det om ikke at betale den høje registreringsafgift på én gang. Det betyder at beløbet som afskrives over køretøjets levealder er mindre og du undgår således et større end nødvendigt værditab.
I forhold til de leasing aftaler der typisk er på nye biler skal du for eksempel ikke bekymre dig for, om der er et max antal kilometer, du må køre. I stedet beregner vi sammen afskrivningen på bilen ud fra det forventede antal kilometerforbrug.
Vi indgår altid en leasingaftale på 12 måneder ad gangen. Så udgår vi lange bindingsperioder, og sikre at de efterfølgende perioder løbende bliver billigere.
Nogle af de andre fordele:
- Da kapitalbindingen er lavere ved en flexleasingaftale, er det muligt at skifte bil med færre års mellemrum end ved køb af bil.
- Du skal kun betale en lav procentdel i afgift om måneden (procentsatsen afgøres ud fra bilens alder).
- Du vil opleve et mindre tab på bilen og et større gensalgsmarked. Da der ikke er registreringsafgift, er det eksempelvis langt nemmere at sælge bilen til en udenlandsk køber. Det er en stor fordel, at du har et større gensalgsmarked når leasingperioden på bilen udløber.
- Køretøjet er ikke påvirket af eventuelle afgiftsændringer når den engang skal sælges videre
Når det så er sagt, så er flexleasing også lidt kompliceret. Det er muligt at de fleste gerne vil pakke det ind for at gøre det nemt. Flexleasing handler i vores optik også om etik. Der er mange eksempler på at det måske ikke ender så rosenrødt som der er lagt op til, med økonomisk frustration hos kunden. Det er rigtig ærgerligt, for det handler mere om udbyderen end om konceptet.
Derfor har vi fokus på at give dig indsigt og transparens i flexleasing, så vi sammen kan vurdere om det giver mening.
Man siger Flexleasing kun er for de dyrere luksusbiler. Det er også der det bliver mest tydeligt. Dog er konceptet også særdeles relevant for mellemklassebilerne, og det er her FAH har sit fokus.
Flexleasing er en anden form for leasing operationel leasing.
Med operationel leasing hører normalt tillægsydelser som service og vejhjælp med. Udover dette har du mulighed for at vælge ekstra services ud fra dit behov og din valgte bil. Vælger du at lease en bil operationelt, undgår du uforudsete omkostninger, da du her har en fast månedlig ydelse. Du kan omkostningsfrit udskifte bilen og afleverer blot bilen tilbage når aftalen udløber.
Udfordringen med operationel leasing er at de typisk kun kan tegnes på nye biler og man betaler ud fra et fast antal kørte km per år.